LDD >> Lederuddannelse for nye ledere i private institutioner – modul 1 – Odense

Lederuddannelse for nye ledere i private institutioner – modul 1 – Odense

Lederuddannelse for nye ledere i private institutioner - modul 1 - Odense

Lederuddannelse for nye ledere i private institutioner i LDD

Kære leder i en privatdreven institution i LDD.

Det er ved at være 4 år siden, at LDD startede lederuddannelsesforløb for nye ledere i private daginstitutioner. LDD udbyder nu atter vores populære grundlederuddannelse for nyansatte ledere og ledere der er tiltrådt stillinger i private institutioner omfattet af BUPL-overenskomst via LDD. Uddannelsen er rigtig populær og udgøres af 2 moduler, og nu udbyder vi atter modul 1.

Hidtil har omkring 60 ledere gennemført første del af uddannelsen, og næsten 50 ledere har nu helt afsluttet uddannelsen.

Uddannelsen er af LDD gjort obligatorisk, og du inviteres derfor til at deltage i et af de kommende forløb på modul 1, da du er tiltrådt som leder i en privatinstitution i LDD og derfor skal gennemføre uddannelsesforløbet.

Formål

Uddannelsens formål er:

  • at sikre kompetenceudvikling og fastholdelse af ledere i private institutioner
  • at give en målrettet introduktion og uddannelse særligt rettet mod arbejdet som leder i private institutioner i LDD,
  • at sikre introduktion til LDD
  • via grundig introduktion at give fokus på at forebygge, at ledere kommer ud i udfordringer, der via uddannelse, viden mv. kunne have være undgået,
  • at sikre grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer og forståelse for arbejdet som leder i en privat institution
  • at sikre, at ledere i institutioner administreret af LDD er bekendt med samspillet mellem lederrollen, bestyrelsen, kommunen, institutionens personale, LDD mv.

Målgruppe

Ledere der i efter 1/1 2021 er tiltrådt stilling i en privatdrevet institution eller ledere som er ansat i en privatdrevet institution der er overgået til BUPL-overenskomst via LDD.

Økonomi

Deltagelse i uddannelsesforløbet er gratis. Deltagerne skal via institutionen selv betale transportomkostninger og tidsforbrug.

Det er aftalt med BUPL i OK21, at med virkning fra 1/4 2022 vil ledere i private daginstitutioner, der har gennemgået uddannelsesforløbet, få et årligt løntillæg på kr. 2.800 (niveau 31/3 2000).

 Datoer for modul 1

I foråret 2025 udbyder vi uddannelsen på følgende datoer:

Mandag 7/4 og tirsdag 8/4 2025 i LDD’s lokaler, Rolundsvej 23,1, 5260 Odense S

og

Tirsdag 13/5 og onsdag 14/5 2025 i LDD’s lokaler, Hejrevang 21D, 1, 3450 Allerød

 Modul 2

Datoer mv. for modul 2 udmeldes særskilt.

Tilmelding

Tilmelding er bindende og skal ske via LDD’s hjemmeside LDD.DK

Tilmeldingen er bindende.

Vær opmærksom på, at særlige forhold vedr. fødevareallergi, religion mv. skal oplyses til LDD senest 14 dage før kurset afholdes. Vi tager forbehold for eventuel ekstraopkrævning, hvis særlige kosthensyn, betyder ekstraudgifter til kursusstedet.

Vi kan ikke love, at vi kan efterkomme alle ønsker til forplejning, men vi gør gerne et forsøg.

Yderligere oplysninger

Henvendelse til Landsorganisationen Danske Daginstitutioner på tlf. 32 95 32 30 eller via hjemmesiden WWW.LDD.DK.

Deltagerne er velkomne til at medbringe institutionens vedtægter, godkendelsesskrivelse, bestyrelsens forretningsorden mv. til kurset.

 

 

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?