Q: Kan kommunen pålægge ansatte i selvejende institutioner at afspadsere?
A: Først og fremmest skal ledelsen i institutionen sikre, at disse forhold afklares og besluttes uden inddragelse af personalet. Der er et forhold mellem institutionen og kommunen, som de ansatte i sidste ende blot skal informeres om, når bestyrelse og ledelse har besluttet sig for praksis. Hvis altså det i sidste ende har betydning for de ansatte.
I forhold til det ansættelsesretslige har LDD i et tidligere svar (Hvordan er reglerne vedrørende ferie og afspadsering i forhold til situationen med hjemsendelse ifm. covid-19?) oplyst, at institutionerne kan pålægge medarbejdere at afspadsere iht. gældende arbejdstidsregler.
Hvorvidt det er retfærdigt eller ej at pålægge afspadsering til en medarbejder, der altid står til rådighed og dermed har mange afspadseringstimer stående og nu bliver straffet i forhold den ufleksible medarbejder, der ingen afspadseringstimer, må ledelsen afklare inden for sin ledelsesret. Men det vil altid være en suveræn ledelsesbeslutning, om man vil benytte retten til at pålægge afspadsering.
Om kommunen rent faktisk kan pålægge ansatte i selvejende institutioner afspadsering, er straks mere tvivlsomt. Det er som fastsat i lovgivning og vejledning bestyrelsen, der har arbejdsgiveransvaret i en selvejende institution. Samarbejdet med kommunen er reguleret i driftsoverenskomsten/driftsaftalen. Det betyder også, at kommunen IKKE i detaljer, som f.eks. et pålæg om tvungen afspadsering, vil kunne beslutte, at dette er gældende i selvejende institutioner. Afspadsering vil altid være et arbejdsgiveranliggende (ledelsesretten). LDD mener, at enhver ansvarlig arbejdsgiver vil sikre, at man ikke har medarbejdere, der betales for at lave ingenting, når man som arbejdsgiver har mulighed for at varsle afvikling af afspadsering.