Q: Hvordan forholder det sig med afholdelse af forældremøde med valg til bestyrelsen? (26/10 2020)
A: På www.coronasmitte.dk kan man holde sig opdateret om de særlige forhold, der gør sig gældende ift. forældremøder, generalforsamlinger mv.
Som udgangspunkt, er konferencer, generalforsamlinger og lignende omfattet af forbuddet mod at afholde eller deltage i arrangementer, hvor flere end 10 personer er til stede på samme sted samtidig.
På hjemmesiden skrives der følgende:
Konferencer, generalforsamlinger og lignende er som udgangspunkt omfattet af forbuddet mod at afholde eller deltage i arrangementer, hvor flere end 10 personer er til stede på samme sted samtidig. Hvis deltagerne i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod f.eks. en scene eller et podium, kan der dog være op til 500 personer til stede samtidig.Det vil være en konkret vurdering, om kriteriet ”i al væsentlighed” kan siges at være opfyldt. Det er i den vurdering det helt klare udgangspunkt, at langt hovedparten af de tilstedeværende skal sidde ned under hele arrangementet bortset fra, når man f.eks. skal på toilettet, når man an-kommer til eller går fra sin faste plads, og når man helt kortvarigt henter fx forplejning i en bar, på et bord eller lignende. Det er således tilladt kortvarigt at forlade sit sæde for at hente kaffe, kage, mad eller drikke ved et bord og så tage det med til sin plads, hvor det kan indtages. Det vil også være muligt for personale på stedet at bringe forplejning ned til deltagernes pladser.Kravet om en ”fast plads” gælder for arrangementet som sådan og indebærer, at deltagerne ikke kan forlade deres pladser for fx at gå ind i et tilstødende lokaler (fx en restaurant) og spise fro-kost dér, uanset de i al væsentlighed sidder på (nye) faste pladser med retning mod en scene eller lignende. Ifølge regeringens udmelding gælder dette foreløbigt fra den 26. oktober 2020 til og med 22. no-vember 2020. |
Informationerne mv. kan findes via dette link:
https://coronasmitte.dk/arrangementer-og-forsamlinger
Hvis ovenstående forholdsregler overholdes, er der ikke noget, som forhindrer institutionen i at af-holde valg til bestyrelsen.