Q: Hvordan er reglerne ift. afholdes af forældremøder og valg til bestyrelsen? (10/9 2020)
A: Vi får for øjeblikket flere henvendelser om, hvorledes institutionen skal forholde sig ift. forsam-lingsforbud mv., når der skal afholdes forældremøde og/eller valg til bestyrelsen.
LDD har tidligere skrevet om dette, og vores rådgivning er fortsat, at bestyrelsen så hurtigt, det er muligt, skal sørge for at få afholdt valgmøde, når forholdene atter er begyndt at normaliseres.
Der er ingen tvivl om, at der fortsat er megen usikkerhed om, hvordan man kan afholde disse mø-der. Generelt kan det siges, at man altid skal iagttage de sundhedsmæssige retningslinjer mv., der gælder, og ikke mindst de eventuelt lokale restriktioner/begrænsninger, der måtte være.
Nogle har henvendt sig med forskellige fortolkninger og holdninger til de regler, der gælder.
Politiet skriver på deres hjemmeside om generalforsamlinger, hvorunder også bestyrelsesvalg i dagtilbud hører, følgende:
Kan der afholdes generalforsamlinger i virksomheder, fagforeninger og lignende? Generalforsamlinger og lignende i virksomheder, fagforeninger mv. er som udgangspunkt omfat-tet af forbuddet mod at afholde eller deltage i arrangementer, hvor flere end 100 personer er til stede på samme sted samtidig. Hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned, må der dog være op til 500 personer til stede ved arrangementet.Det er ikke et krav for at blive betragtet som et arrangement, hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned, at alle deltagerne sidder ned hele tiden. Et arrangement vil f.eks. godt kunne indledes med, at deltagerne mødes til kaffe stående og herefter sidder ned. |
Det kan findes det på politiets hjemmeside på dette link:
https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/forlaengelse-af-tiltag-mod-covid-19-i-danmark
Politiet beskriver, at hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned, og at ikke alle deltagere skal sidde ned hele tiden, samt man godt må indlede med at stå op og herefter at sidde ned. Det giver mulig-heder for afholdelse af bestyrelsesvalg.
Det er ikke en begrundelse for at udskyde et valgmøde, at det ikke kan holdes i institutionen eller i lokaliteter i nærområdet. Der ikke er noget i lovgivningen eller sædvanligvis i vedtægterne, som fastsætter dette.
Der kan også på politiets hjemmeside findes anden relevant information om forsamlinger mv.
Mht. skriftligt eller elektronisk valg er jurister i både foreningsverdenen, erhvervslivet mv. enige om, at skriftlig eller elektronisk afstemning kun kan ske, hvis det specifikt står nævnt som en mulighed i vedtægterne.
LDD’s rådgivning er derfor fortsat, at forældremøde med valg til bestyrelsen (at sidestille med en generalforsamling) skal ske iht. vedtægterne, da det er disse, der fastsætter rammer mv.
Vi er også blevet spurgt, om man kan lade forældrene afgøre en udskydelse ved skriftlig afstem-ning om dette blandt forældrene. En sådan mulighed kan kun benyttes, hvis det er beskrevet i ved-tægterne.
Beslutningen og ansvaret for valgmødets afholdelse, eller mangel på samme, vil altid være den til enhver tid siddende bestyrelses ansvar.