Q: Hvilken indflydelse vil aftalen om kompensation for forældrebetaling have for de private dagtilbud?
A: Regeringen og samtlige folketingets partier indgik 22/4 2020 en aftale om forældrebetaling, der betyder, at forældre til børn i dagtilbud, SFO og klubber kan kompenseres for forældrebetalingen i genoplukningsperioden fra 15/4 og frem til 11/5, såfremt:
- forældrene ikke har anvendt deres dagtilbudsplads
- der er reduceret åbningstid i dagtilbuddet eller
- dagtilbuddet ikke kan tilbyde pasning alle ugens dage.
Herudover bortfalder særskilt betaling for frokost i de tilfælde, hvor der normalt er frokostordning, som ikke tilbydes i genoplukningsperioden.
Kompensationen omfatter både private og kommunale dagtilbud og fritidsordninger. Reduktionen af forældrebetalingen vil indgå i en samlet forhandling med KL omkring COVID-19 relaterede udgifter, herunder ligeledes udgifter til rengøring, der omfatter ekstra håndvaske, håndsprit, vådservietter samt servicepersonale til rengøring. Det er derfor endnu ikke fastlagt præcist, hvorledes reduktionen kommer ud til de private daginstitutioner. LDD forventer dog, at de nærmere retningslinjer for administration af aftalen udmeldelses af den enkelte kommune.
Selvom det kan fremgå af den indgåede aftale, at der er aftalt dækning for andet end forældrekompensation og rengøring, er dette ikke aktuelt tilfældet.
Derfor anbefaler LDD vores medlemsinstitutioner at reducere i åbningstid, antallet af pladser eller lave turnusordninger for børnene, så Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan overholdes indenfor de økonomiske rammer, der er til rådighed. I aftalen om forældrekompensation er der givet en klar forståelse fra Christiansborg af, at ikke alle forældre kan tilbydes pasning endnu. Den faktor er vigtig i prioritering af ressourcer.
Link til aftalen:
https://www.uvm.dk/global/news/uvm/2020/apr/200422-ny-aftale-om-foraeldrebetaling-i-dagtilbud-er-paa-plads
Hvorledes håndterer vi det så i praksis?
LDD forventer umiddelbart, at kompensationen til forældrene skal gives direkte af den private daginstitution, som efterfølgende vil få det udlagte beløb refunderet af kommunen.
Forældreopkrævningen for maj måned for institutioner, som LDD foretager forældreopkrævning for, er i disse dage gået afsted til forældrene. Vi har derfor ikke har mulighed for at få en kompensation med i kørslen for maj måned. Vi vil derfor regulere en kompensation på plads med juni måneds opkrævning. Skulle der være særlige enkelttilfælde, hvor familier har behov for at modtage kompensationen retur for perioden allerede i maj, bedes institutionen kontakte sin regnskabskonsulent, der vil sørge for en manuel udbetaling.
Vi kører grundet disse særlige omstændigheder ikke rykkerprocedure for maj måned.
De forældre, der skal have kompensation, bedes I notere (”komp” samt perioden eks. 15/4-30/4) i feltet “kommentarer” på den stamdataliste, I indsender til jeres regnskabskonsulent. Ved spørgsmål hertil er I velkomne til at kontakte jeres regnskabskonsulent.