Q: Hvad må institutionen melde ud og til hvem, hvis en medarbejder bliver syg eller kommer i karantæne grundet corona?
A: Databeskyttelsesreglerne (GDPR) skal iagttages, hvis institutionen vil orientere kolleger eller forældre, hvis en medarbejder bliver syg eller kommer i karantæne grundet Corona. Hensynet bag en udmelding kan være, at kolleger og forældre til børn kan træffe de nødvendige forholdsregler. I den forbindelse skal der konkret overvejes i forhold til modtageren, hvad der er nødvendigt at melde ud i forhold til formålet med udmeldingen. Datatilsynet opfordrer til, at der overvejes:
• om der er en god grund til at registrere eller videregive de pågældende oplysninger
• om det er nødvendigt at specificere oplysningerne, herunder om formålet kan opnås ved at ”fortælle mindre”
• om det er nødvendigt at nævne navne – f.eks. navnet på den person, der er smittet og/eller i hjemmekarantæne