Q: Er der aftalt kompensation til dagtilbud ifm. ekstraudgifter som følge af genåbning?
A: Der er indgået en aftale mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet om dækning af merudgifter i forbindelse med den kontrollerede og gradvise genåbning af dagtilbud. Dette må forventeligt være merudgifter til rengøring, ekstra vikarer og i visse tilfælde midlertidig opnormering.
LDD har 8/4 2020 spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, hvorledes den økonomiske kompensation teknisk bliver udmøntet til de private daginstitutioner. Vi afventer svar herpå, forventeligt i løbet af denne uge.
Vi kan derfor på nuværende tidspunkt ikke svare konkret på, hvorledes institutionerne vil modtage i kompensation, men vi melder ud, så snart vi har en tilbagemelding fra ministeriet.