LDD >> Information om COVID-19 til LDD’s medlemsinstitutioner, den 21. september 2020

Information om COVID-19 til LDD’s medlemsinstitutioner, den 21. september 2020

For øjeblikket oplever vi, at antallet af smittede med COVID-19 er steget, samt at regering og myndigheder løbende justere regler, restriktioner mv.

Senest var der fredag 18/9 2020 pressekonference med bl.a. statsministeren, hvor der blev orienteret om de nye og skærpede landsdækkende tiltag.

Information om COVID-19 til LDD’s medlemsinstitutioner, den 21. september 2020LDD har med øjeblikkelig virkning hjemsendt alle medarbejdere til hjemmearbejdspladser. Det betyder, at det ikke er muligt uden særlig aftale at komme på LDD’s kontorer.

Ift. eksterne møder vil disse ske efter aftale med den enkelte medarbejder og under forudsætning af, at mødet afholdes med respekt for de gældende krav og restriktioner. Den enkelte medarbejder vurderer, om vedkommende er tryg ved at gennemføre det konkrete møde.

Flere institutionerne er udfordret af, at institutionerne kan mangle medarbejdere, mens disse afventer svar på coronatest. LDD har sammen med de øvrige paraplyorganisationer gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på problemet og har opfordret til, at pædagogisk personale prioriteres først i testkapaciteten.

Vi har tidligere sendt orientering fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at institutionerne skal tage stilling til beredskab og kriterier i forhold til, hvis der opstår et akut behov for at nedjustere pasningskapaciteten (se nyhedsbrev fra Børne- og Undervisningsministeriet, (udsendt af LDD 26. august 2020).

Minimumsnormeringer for alle børn i Danmark

DLO har lavet en digital underskriftsindsamling for at støtte arbejdet for minimumsnormeringer for alle børn, også i de private daginstitutioner.

Underskriftsindsamlingen kan findes via dette link:

https://www.skrivunder.net/minimumsnormringer_til_alle_born

I er velkomne til at sende linket videre samt dele det med andre, som har interesse i at støtte, at alle børn selvfølgelig har ret til minimumsnormeringer i deres dagtilbud.

Vær opmærksomme på, at LDD rådgiver om fortolkninger af myndighedernes regler, restriktioner mv., samt at LDD ikke rådgiver om sundhedsmæssige forhold. Henvendelser om dette skal derfor rettes til den relevante myndighed eller hotline.

Som altid bør I være opmærksomme på, at I på LDD’s hjemmeside kan finde svar på mange af de spørgsmål, I måtte have. Vi modtager selvfølgelig stadig jeres afklarende spørgsmål mv., hvis ikke svaret findes på hjemmesiden.

 

Pædagogiske og ledelsesrelaterede spørgsmål

Hvilke regler gælder omkring forsamlinger mv.? (21/9 2020)

I forlængelse af de skærpede regler om forsamlinger skriver Børne- og Undervisningsministeriet følgende på deres hjemmeside.

Hvilke arrangementer bør aflyses i dagtilbud, på grundskoler, fritidstilbud og ungdoms- samt voksenuddannelser? [20/9 kl. 8:00]Sundhedsmyndighederne anbefaler, at dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud og ungdoms- og vok-senuddannelser aflyser sociale arrangementer. Det kan fx være klassefester og skolefester, der primært har et socialt formål. Anbefalingen gælder sociale arrangementer, som både afholdes på og uden for dagtilbuddets/skolens/institutionens matrikel.

Anbefalingen indebærer også aflysning af kolonier, lejrskoler eller studieture over flere dage, som er planlagt som led i dagtilbud eller undervisningen. Det skyldes, at det især i disse sammen-hænge er vanskeligt at efterleve og opretholde krav og anbefalinger om hygiejne og afstand. An-befalingen om aflysning gælder også, hvis kolonien, lejrskolen eller studieturen alene er for børn eller elever fra samme stue/klasse, der normalt færdes sammen i løbet af dagen.

Dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner vil fortsat kunne afholde aktiviteter med et fagligt, styringsmæssigt eller administrativt formål. Det kan fx være forældre-og skolebestyrelsesmøder, generalforsamlinger, valgmøder og opstillingsmøder til dagtilbuddets eller skolens bestyrelse, elevråd el.lign., forældremøder, dagtilbud-hjemsamtaler, skole-hjemsamtaler, optagelsesmø-der/samtaler, introduktionskurser og brobygning.

Alle aktiviteter skal fortsat ske under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger – herunder selvisolation, hygiejne og afstand. Der gøres opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer løbende kan blive opdateret.

Det bemærkes, at sundhedsmyndighederne også anbefaler aflysning af private arrangementer, der ikke arrangeres af dagtilbuddet, institutionen eller skolen, som eksempelvis klassefester, fødselsdage, lejrture mv. Dette gælder også selv om børnene og de unge færdes sammen i løbet af en almindelig dag.

Vær opmærksom på, at der i de enkelte kommuner/lokalområder kan være særlige restriktioner, regler mv., der gælder. Disse vil altid skulle iagttages.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?