LDD >> Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet om COVID-19, den 09.09.2021

Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet om COVID-19, den 09.09.2021

Til alle institutioner i LDD

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt nyhedsbrev om COVID-19 til alle daginstitutioner. Vi sender det vedhæftet.

I nyhedsbrevet orienteres der om relevante politiske aftaler, retningslinjer, vejledninger samt nye spørgsmål/svar, der er udarbejdet i forbindelse med COVID-19. forholdsregler mv. er under stadig udvikling – eller skal vi sige afvikling 😊, hvorfor ministeriet opfordre til at I løbende holder jer orienteret på www.uvm.dk.

Vær opmærksom på, at ministeriet i nyhedsbrevet nævner:

 

Opdatering af opfordring til test af COVID-19 på Børne- og Undervisningsområdet

Opfordringen til test af COVID-19 på børne- og undervisningsområdet er blevet opdateret. Konkret indebærer opdateringen, at den nuværende testindsats udvides, så også børn på mellem 9 og 11 år tilbydes en screeningstest for COVID-19 ugentligt. Ikke-vaccinerede medarbejdere og elever fra 12 år i grundskolen vil fra 1. oktober også blive opfordret til én ugentlig test. Indtil da gælder den nuværende opfordring om to ugentlige test fortsat. For personale i dagtilbud mv., der ikke er vaccineret, er opfordringen frem til 1. oktober at lade sig teste i relevant omfang. Fra 1. oktober vil opfordringen være én ugentlig test. Nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside om udvidet testindsats kan læses her https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/sep/210906-opdatering-af-opfordring-til-test-af-covid-19-paa-boerne–og-undervisningsomraadet.

 

Opdaterede retningslinjer pr. 6. september 2021

Retningslinjer for dagtilbud mv. er opdateret fra og med den 6. september 2021.

Retningslinjerne er justeret ift. Sundhedsstyrelsens nye ’Vejledning for håndtering af smitte hos børn i grundskoler og i dagtilbud mv.’ https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Retningslinje—Haandtering-af-smitte-paa-dagtilbudsundervisnings-og-uddannelsesomraadet.

De opdaterede retningslinjerne kan læses her https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/lovgivning-og-retningslinjer/vejledninger-og-retningslinjer.

 

Opdaterede retningslinjer pr. 10. september 2021

Opdaterede retningslinjer for dagtilbud mv. træder i kraft den 10. september 2021. Ændringerne omfatter de regelændringer, der er på Børne- og Undervisningsministeriets område som følge af beslutningen om ikke at forlænge COVID-19’s status som en samfundskritisk sygdom samt justering af opfordring til test for COVID-19 for personale i dagtilbud mv.

De opdaterede retningslinjerne kan læses her https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/lovgivning-og-retningslinjer/vejledninger-og-retningslinjer.

 

Nyt fra Sundhedsmyndighederne

Opdateret retningslinje

Sundhedsstyrelsen har den 6. september 2021 udsendt en opdateret retningslinje for håndtering af smitte med COVID-19 hos børn og elever i grundskoler og i dagtilbud mv.

Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer og nyhed herom kan læses her https://www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Boern-skal-ikke-laengere-sendes-hjem_-naar-de-er-naer-kontakt-til-en-smittet.

Af ændringer i Sundhedsstyrelsens Vejledning for håndtering af smitte for børn i grundskoler og i dagtilbud mv. https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Retningslinje—Haandtering-af-smitte-paa-dagtilbudsundervisnings-og-uddannelsesomraadet, følger det, at børn på 3-6 år, der identificeres som nære kontakter, men som ikke har symptomer på COVID-19, undtages fra anbefalinger om selvisolation. I stedet anbefales det, at de:

  • Bliver testet hurtigst muligt, så evt. smittekæder hurtigt kan opdages og afgrænses. Børn, som er i dagtilbud mv., når de identificeres som nær kontakt, kan afvente med test til afhentning ved endt dag i dagtilbuddet. Det anbefales, at der for alle er ekstra opmærksomhed på de smitteforebyggende råd, mens børnene afventer foretagelse af test. Hvis barnet ikke er i dagtilbuddet, når de får at vide, de er nær kontakt, anbefales det, at barnet først møder op i dagtilbud efter negativt svar på den første test.
  • Herefter testes børnene med PCR-test på hhv. 4. og 6. dagen efter sidste kontakt til den smittede person tilsvarende de generelle retningslinjer for test af nære kontakter.

Til ovenstående skal bemærkes, at børn, som bliver nære kontakter i forbindelse med husstandssmitte, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Opsporing og håndtering af nære kontakter https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Opsporing-og-haandtering-af-naere-kontakter.

Børn under 3 år, som identificeres som nære kontakter, men som ikke har symptomer på COVID-19 eller er testet positive, anbefales hverken test eller isolation.

 

Seneste nye spørgsmål/svar på uvm.dk publiceret efter 2. september 2021 med relevans for dagtilbud mv.

Dagtilbud

De seneste nye eller opdaterede spørgsmål om dagtilbud fremgår nedenfor:

  • Hvilke ændringer trådte i kraft mandag den 6. september 2021?
  • Hvilke ændringer træder i kraft den 10. september 2021?
  • Få overblik over Sundhedsstyrelsens anbefaling på dagtilbudsområdet
  • Læs mere om sundhedsstyrelsens anbefalinger
  • Symptomer og håndtering af smitte
  • Hvem er en nær kontakt?
  • Hvordan håndteres smittetilfælde i relation til dagtilbud mv./skolen/institutionen?

Se de seneste nye eller opdaterede spørgsmål om dagtilbud her https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/spoergsmaal-og-svar/dagtilbud#9732cf2c62ab4613836d887dbd3ff625

I nyhedsbrevet og ovenstående finder I som sædvanlig link til den opdaterede oversigt over dagtilbudsspecifikke spørgsmål/svar, som er relevant at sætte jer ind i.

Vær venligst opmærksom på, at LDD fortsat IKKE udgiver nyhedsbrevet, hvorfor alle spørgsmål til indholdet i nyhedsbrevet, skal stilles til Børne- og Undervisningsministeriet.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?