Emne: Nyhedsbrev fra Børne- og Undervisningsministeriet om COVID-19, uge 35 2021
Til alle institutioner i LDD
Børne- og Undervisningsministeriet har fredag 3/9 2021 udsendt nyhedsbrev om COVID-19 til alle daginstitutioner. Vi sender det vedhæftet.
I nyhedsbrevet orienteres der om relevante politiske aftaler, retningslinjer, vejledninger samt nye spørgsmål/svar, der er udarbejdet i forbindelse med COVID-19. forholdsregler mv. er under stadig udvikling – eller skal vi sige afvikling 😊, hvorfor ministeriet opfordre til at I løbende holder jer orienteret på www.uvm.dk.
Vær opmærksom på, at ministeriet i nyhedsbrevet nævner:
Den automatiske nedlukningsmodel
Den automatiske nedlukningsmodel ophører den 1. september 2021. Det betyder, at kommunalbestyrelserne fra den 1. september 2021 ikke længere har hjemmel til at lukke grundskoler, SFO’er, klubtilbud, ungdoms-og voksenuddannelsesinstitutioner samt videnpædagogiske aktivitetscentre m.fl. på Børne- og Undervisningsministeriets område, når incidensen mv. overstiger de fastsatte niveauer i enten et sogn eller en kommune. På dagtilbudsområdet betyder det, at de skærpede retningslinjer, der trådte i kraft i tilfælde af automatisk nedlukning, udgår. Se også Sundhedsministeriets nyhed om modellens ophør her (sum.dk) https://sum.dk/nyheder/2021/august/lokale-tiltag-afloeser-automatiske-nedlukninger-
Der vil stadig være mulighed for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede påbud til en kommunalbestyrelse om at lukke dagtilbud, skoler, institutioner m.m., hvor der er høj smitte. Der vil desuden fortsat være en intensiv overvågning af, hvordan smitten udvikler sig med henblik på at understøtte den lokale smitteforebyggende indsats.
Anbefalinger om tiltag i dagtilbud ved høj lokal smitte
Ved høj lokal smitte i et sogn eller en kommune anbefales det at følge nedenstående tiltag i dagtilbud mv., hvor gruppen af uvaccinerede er stor:
- Opfordring om skærpet fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19.
- Opfordring om, at dagtilbud tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppe-inddeling.
- Opfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.
Tiltagene anbefales iværksat, når sognet eller kommunen overskrider de nuværende grænseværdier:
- Sogne: 1.000 smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere, mindst 20 smittetilfælde med COVID-19 i de seneste syv dage samt en positivprocent på mindst 3 pct.
- Kommuner: 500 smittede pr. 100.000 indbyggere samt mindst 20 smittetilfælde med COVID-19 i de seneste syv dage for kommuner.
De konkrete grænseværdier vil forsat løbende blive vurderet af sundhedsmyndighederne.
Retningslinjer
De generelle retningslinjer for dagtilbud, grundskoler samt efterskoler, frie fagskoler og kostafdelinger på fri- og privatskoler samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner er opdateret som følge af den automatiske nedlukningsmodels ophør.
Retningslinjerne er opdateret som følge heraf og kan læses her (uvm.dk) https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/lovgivning-og-retningslinjer/vejledninger-og-retningslinjer
Beslutningen om ikke at forlænge COVID-19s status som en samfunds-kritisk sygdom vil på Børne- og Undervisningsministeriets område betyde, at en række regler vil blive udfaset eller erstattet af anbefalinger. Den nuværende kategorisering af COVID-19 som en samfundskritisk sygdom ophører den 10. september 2021. Der følger nærmere information fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Retningslinjerne vil snarest blive opdateret, så de afspejler, hvad der gæl-er fra den 10. september 2021.
Seneste nye spørgsmål/svar på uvm.dk publiceret efter 19. august 2021 med relevans for dagtilbud
- Skal der etableres nødpasning i tilfælde af påbud om nedlukning?
- Kan skoler, dagtilbud mv., SFO, fritidstilbud og ungdoms- og voksenuddannelser blive nedlukket?
- Hvad gælder for test af personale i dagtilbud?
Se de seneste nye eller opdaterede spørgsmål om dagtilbud her (uvm.dk) https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/spoergsmaal-og-svar/dagtilbud#9732cf2c62ab4613836d887dbd3ff625
I nyhedsbrevet og ovenstående finder I som sædvanlig link til den opdaterede oversigt over dagtilbudsspecifikke spørgsmål/svar, som er relevant at sætte jer ind i.
Vær venligst opmærksom på, at LDD fortsat IKKE udgiver nyhedsbrevet, hvorfor alle spørgsmål til indholdet i nyhedsbrevet, skal stilles til Børne- og Undervisningsministeriet.