Ledige stillinger

Opslået: 20. januar 2026

Pædagogmedhjælper, med engagement og handlekraft søges 30 timer

Pædagogmedhjælper, med engagement og handlekraft søges 30 timer da vores kollega går på efterløn i Nørre Alslev Private Børnehus.

Har du lyst til at være i et hus med god kultur, fællesskab og skønne børn?

Vi er et lille hyggelig, traditionsrigt Børnehus under Danske Daginstitutioner som ligger centralt i Nørre Alslev By. Vi er normeret til 52 bøn som er fordelt på tre stuer. Fra 1. april 2026 ændrer vi vores struktur, så aldersfordelingen bliver mere fleksibel, men den gruppe hvor vi har en ledig stilling er på tiden hos de ældste.

Din profil:

Vi søger en medhjælper som har lyst til at lægge en masse energi i et velfungerende hus og som prioriterer nærvær, omsorg, børns leg, gode venskaber og udeliv. Vi ønsker en kollega som er engageret, initiativrig, med et positivt livssyn, kan være i børnehøjde og godt humør. En medhjælper som kan være med til at omsætte den styrkede læreplan i sin pædagogiske praksis i samarbejde med kolleger og ledelsen. Som er åben og har lyst til at reflektere over egen og fælles praksis. Være omstillingsparat og har lyst til at arbejde hvor vi ser os som et’ hus. Kan arbejde i hele åbningstiden fra kl. 6.15 til 16.45.

Derfor skal du vælge os:

I Børnehuset er vi optaget af at skabe en fælles pædagogisk hverdag, som tager afsæt i det gode børneliv og et godt arbejdsmiljø for børn og voksne. Vi vægter at skabe et nærværende og omsorgsfuldt læringsmiljø for børnene, hvor vi sammen med børnene kan være nysgerrige. Her er fokus på at give alle børn deltagelsesmuligheder både i store og mindre fællesskaber.

Vi kan tilbyde en aktiv, engageret og humørfyldt personalegruppe med et godt samarbejde og plads til nye idéer. Vi lægger vægt på faglighed, arbejdsglæde og en høj arbejdsmoral. Vi forventer, at du er en ansvarsbevidst og fleksibel person, der vil involvere dig i såvel det pædagogiske arbejde som det praktiske arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse, stillingen er på 30 timer

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Nørre Alslev Børnehus har røgfri arbejdstid.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1.april 2026, eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist: Den 11. februar 2026, og vi forventer at afholde samtale i uge 8 og 9.

Yderligere oplysninger: Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte leder Helle Kragh Kragh eller souschef Henrietthe Mørkmann på tlf. 54 43 45 27. Det vil også være muligt at komme og besøg vores børnehus.

Ansøgningen sendes på mail job@napbh.dk til Nørre Alslev Private Børnehus

 

Nørre Alslev Private Børnehus

Kæpgårdsvej 4

4840 Nørre Alslev

leder@napbh.dk

Andre ledige stillinger

Pædagog til en sjælden og særlig unik lille perle i Nærum

  Pædagog til en sjælden og særlig unik lille perle (genopslag, når nogle drømme forfølges giver det mulighed for indfrielse af andres drømme…)Er du pædagog, nyuddannet eller fuld af erfaring, […]

Læs mere

Vil du arbejde med børn – og gøre en forskel i hverdagen? – Hørsholm

Børneuniverset i Hørsholm søger pædagogmedhjælpere Brænder du for relationer, nysgerrighed og børns perspektiver? Så er Børneuniverset i Hørsholm måske noget for dig. Måske du har mange års erfaring, eller måske […]

Læs mere

Rudolf Steiner Børnehaven og Vuggestuen Tusindfryd søger en ny daglig leder med tiltrædelse efter aftale med bestyrelsen, stillingen er normeret til 30 – 37 timer / uge i Valby

Om Tusindfryd Tusindfryd er en mindre privat daginstitution, som er hjemmehørende i Københavns kommune og rummer 25 børn fra et til fem år fordelt på hhv. vuggestue og børnehave. Institutionen […]

Læs mere

Det private børnehus Den magiske gryde søger en fagligt velfunderet og omsorgsfuld pædagog til en fast stilling i vores børnehave i Odense

En af vores dygtige kolleger har valgt at søge nye udfordringer og vi søger derfor en ny pædagog til vores dejlige hus. Brænder du for at skabe trygge, udviklende og […]

Læs mere

Vi søger fagligt velfunderet pædagog til Børnehuset Naturen i Årslev

Børnehuset Naturen – hvor naturen er rammen for læring, leg og udvikling Om os I Børnehuset Naturen arbejder vi hver dag med nysgerrighed, naturens mange muligheder og stærke relationer mellem børn og […]

Læs mere

Daglig leder til Usserød Vuggestue i Hørsholm

  Vi søger en erfaren leder, med faglige- og administrative kvalifikationer til vores vuggestue på fuldtid. Usserød Vuggestue er en idrætscertificeret privat vuggestue med børn i alderen 0-3 år, hvor […]

Læs mere

Test for os

Dette er bare en test