Søger engageret og omsorgsfuld pædagog til fast stilling i vuggestuen
Den magiske gryde søger en uddannet pædagog til en fast stilling i vores vuggestue med ansættelse den 1. november 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 32,5 timer om ugen.
Hvem er vi?
Den magiske Gryde er et privat børnehus beliggende i en charmerende, ældre 2-plans villa i Odense M. Vi har plads til 46 skønne børn i alderen 0-6 år, fordelt på to aldersintegrerede børnehavestuer og én vuggestue.
Vi lægger stor vægt på nærvær, fællesskab og engagement både blandt børn og voksne. Personalet føler ejerskab til huset og har tætte, respektfulde relationer til hinanden. Du bliver derfor en del af et fagligt stærkt og velfungerende team, hvor vi bakker hinanden op og prioriterer trivsel højt.
Vi arbejder ud fra en klar strategi, hvor vi bl.a.:
· Har fokus på børns brede læring gennem fysisk aktivitet og aktiv deltagelse. Det er vigtigt for os, at børnene dagligt bruger kroppen på måder, der er både sjove og udviklende.
· Vi prioriterer legens betydning for barnets udvikling og skaber plads til, at den børneinitierede leg kan udfolde sig og leve
· Vi arbejder løbende med at udvikle en stærk feedbackkultur for at styrke vores faglige fællesskab. Gennem refleksion og dialog tilpasser vi læringsmiljøerne til børnegruppens behov og udvikling.
Den magiske gryde har en engageret og aktiv bestyrelse, der i samarbejde med medarbejderne og ledelsen, har fokus på og arbejder med at styrke og vedligeholde Den magiske gryde som et attraktivt dagtilbud.
Hvem er du?
Vi søger en pædagog, der brænder for arbejdet med de mindste børn og som ønsker at blive en aktiv del af vores børnehus både fagligt og kollegialt.
Personligt lægger vi vægt på, at du:
· Elsker at være sammen med børn i alderen 0-3 år og finder mening i samværet
· Har lyst til at lege og bruge dig selv i det daglige arbejde
· Har sunde værdier og normer og fungerer som en god rollemodel
· Har et godt humør, er positiv og imødekommende
· Er ansvarsbevidst og fleksibel
· Har praktisk sans og naturligt deltager i de daglige opgaver
Fagligt forventer vi, at du:
· Aktivt bidrager til udviklende læringsmiljøer og arbejdet med den pædagogiske læreplan
· Kan gribe børns initiativer og bruge dem i pædagogiske aktiviteter
· Kan omsætte din teoretiske viden i praksis
· Er omsorgsfuld, anerkendende og tålmodig i din tilgang også i en travl hverdag
· Er god til at formidle din faglighed
· Har mod på åbenhed og lyst til at arbejde med feedback
· Har overblik og blik for både det enkelte barn og gruppens dynamik
· Kan indgå i et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
Vi tilbyder:
· Et mindre og varmt børnehus med høj trivsel
· En engageret og fagligt nysgerrig personalegruppe
· Skønne børn og forældre, som bidrager positivt til hverdagen
· En aktiv bestyrelse og forældregruppe, der bakker op om husets drift og udvikling
· Mulighed for faglig udvikling
· Sundhedsforsikring
· Personalebeklædning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Marianne Bennekov på hverdage mellem 10 og 12 på telefon 5369 7210. Ansøgning med CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes til:
Ansøgningsfrist: søndag den 19. oktober 2025.
Samtaler afholdes mandag den 27. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL og LDD.