LDD’s Julekalender
12. december
I dag åbner vi endnu en låge i årets julekalender her i LDD – og bag dagens låge gemmer sig endnu en velkomst.
Fra 1. januar 2026 byder vi Sorø Skovbørnehave velkommen i administration hos Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.
Sorø Skovbørnehave, beliggende i Sorø Kommune, er en skovbørnehave hvor hverdagen foregår i naturen. Børnene tilbringer dagen i skovbrynet ved Sorø Sønderskov, omgivet af frisk luft, ro og masser af plads til leg. Her klatrer de i træer, bygger huler, undersøger insekter, ser på svampe, laver bål, hører eventyr og spiser madpakker i skovbunden.
Hos LDD glæder vi os til samarbejdet og ser frem til at byde Sorø Skovbørnehave varmt velkommen.
Velkommen i fællesskabet, under paraplyen!
