LDD’s Julekalender
3. december
I dag åbner vi den tredje låge i årets julekalender – og bag dagens låge gemmer sig endnu en varm velkomst.
Fra 1. januar 2026 kan vi byde Gårdbørnehaven Kaptajngården hjerteligt velkommen som en del af administrationen hos Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.
Gårdbørnehaven Kaptajngården er en selvejende institution beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor pædagogik og kultur vendes lidt på hovedet i forhold til den traditionelle danske børnekultur. Her arbejder børn og voksne dagligt med madlavning, pasning og fodring af gårdens dyr samt opgaver i mark og køkkenhave. Interesse, trivsel og spontanitet er gennemgribende nøgleord i hverdagen på Gårdbørnehaven Kaptajngården.
Hos LDD glæder vi os til samarbejdet og ser frem til at byde Gårdbørnehaven Kaptajngården velkommen.
Velkommen i fællesskabet, under paraplyen!
