Nyheder

14. april 2026

Digital vagtplanlægning med INFOBA Vagtplan – undervisning 2026

Kære medlemsinstitution

Digital vagtplanlægning med INFOBA Vagtplan

Vagtplanlægning er ofte en tidsrøver. Dyrebare timer går med at finde vikarer, opdatere vagtplanen, indberette hele molevitten plus ferie og fravær.

For at lette vores medlemsinstitutioners arbejde med vagtplanlægning har vi derfor indgået et samarbejde med IT-firmaet INFOBA om at udbyde et vagtplanlægnings- og tidsregistreringssystem til LDD’s medlemsinstitutioner.

INFOBA har specialiseret sig i digitale værktøjer inden for pædagogik og institutionsområdet, og har eksisteret i 17 år. De står blandt andet bag den digitale version af TRAS og Alle Med.

Hvad kan INFOBA Vagtplan?

INFOBA Vagtplan er en moderne, digital løsning til vagtplanlægning og tidsregistrering, udviklet med fokus på daginstitutioner og det pædagogiske område.

  • Jeres medarbejderne indtaster selv vagter, ferie og ønsker – direkte fra mobilen
  • I godkender og slipper for manuelt tastearbejde
  • I kan nemmere og hurtigere få vikardækning
  • Direkte integration til løndata, inklusive omlagt og delt tjeneste, der går direkte ind i LDD’s lønsystem
  • Alle har adgang til deres egen plan og oplysninger
  • Lovpligtig arbejdstidsregistrering – uden brug af Excel eller Word filer.

Fordele ved at bruge INFOBA Vagtplan

  • Spar tid – få mere tid til nærvær med børn og personale
  • Undgå fejl og misforståelser – med automatisk dataoverførsel og opdateringer
  • Få overblik – én samlet digital platform til planlægning og registrering
  • Øget fleksibilitet – medarbejdere kan nemt tilgå og opdatere deres egne vagter.

Hvad koster INFOBA Vagtplan

Der vil være en årlige licensafgift på Vagtplan. Opstartsundervisning og løbende support er inkluderet i licensafgiften.

  • Medlemsinstitutioner i fuld administration kr. 2.500,- eks. moms.
  • Medlemsinstitutioner i delvis administration kr. 7.500,- eks. moms
  • Medlemsinstitutioner uden administration kr. 12.500,- eks. moms

Tilmelding til INFOBA Vagtplan

Undervisningen afvikles over to moduler, hver af ca. 4 timers varighed, med to ugers mellemrum.

Typisk deltager leder, souschef eller personaleplanlægger. Kurserne afholdes som udgangspunkt i LDD’s lokaler i Allerød og Odense.

Undervisning i Allerød

Hold 1 – Maj/Juni 2026

  • Del 1: 27. maj kl. 12.30–16.30
  • Del 2: 10. juni kl. 12.30–16.30

Hold 2 – August 2026

  • Del 1: 10. august kl. 8.00–12.00
  • Del 2: 18. august kl. 12.30–16.30

Undervisning i Odense

Hold 1 – Maj/Juni 2026

  • Del 1: 28. maj kl. 8.00–12.00
  • Del 2: 11. juni kl. 8.00–12.00

Hold 2 – August 2026

  • Del 1: 11. august kl. 8.00–12.00
  • Del 2: 20. august kl. 8.00–12.00

Ønsker I at komme på Digital Vagtplan, send en mail til infoba@ldd.dk for at tilmelde jeres institution. Hold gennemføres ved minimum 5–6 tilmeldte institutioner pr. hold.

Tilmeldingsfrister:

Maj/juni-hold: 13. maj 2026

August-hold: 19. juni 2026

Introduktionswebinar

Hvis I ønsker at høre mere om Vagtplan inden tilmelding, tilbyder Infoba et introduktionswebinar på følgende datoer:

  • 28. april 2026 kl. 9.30
  • 12. maj 2026 kl. 10.00

Varighed: ca. 1 time.

Tilmelding til webinar skal ske til : Pia@infoba.dk

Har I spørgsmål til Vagtplan er I velkommen til at kontakte INFOBA support på 7876 6679 eller ved spørgsmål til tilmelding, økonomi og kursusafvikling til LDD på 3295 3230.

Venlig hilsen

INFOBA og DANSKE DAGINSTITUTIONER

   

Børnehuset Margretheholm skal drives i samarbejde mellem LDD og Københavns Kommune

Læs mere

INFOBA – ekstra webinar den 25. november 2025

Læs mere

KOMMUNALPOLITIK OG DEBAT MED FOKUS PÅ BØRNEOMRÅDET I KØBENHAVN

Læs mere

Lukket
Onsdag d. 11 marts kl. 10-13
pga. intern mødevirksomhed

Test for os

Dette er bare en test