LDD >> Job >> To pædagoger til børnecenteret Æblet

To pædagoger til børnecenteret Æblet

To pædagoger til børnecenteret ÆbletKan du lide at lege, og har du hjertet på rette sted? Er du nærværende og nysgerrig i børnenes leg? Er du god til at møde børn i børnehøjde, og har du en legende tilgang til pædagogik? Kan du samarbejde med andre voksne og arbejde selvstændigt? Er du en voksen, som børnene og dine kolleger kan regne med? Så er du måske den, vi søger.

Æblet søger henholdsvis en pædagog på 34 timer og en pædagog på 35 timer. Din daglige gang vil som udgangspunkt være i vores småbørnsteam 0-3,2år, men du skal kunne se dig selv i hele huset.

Børnecentret Æblet er en privat selvejende daginstitution beliggende i Odense N, Søhus. Æblet er bestående af to børnehavegrupper samt vuggestue og småbørnsteam. Vi er dedikerede til at skabe en glædesfyldt hverdag med udviklende læringsmiljøer for vores 70 skønne børn i alderen 0-6 år. Vores fokus er leg, dannelse og trivsel. Vi lægger vægt på at tilbyde en tryg og stimulerende hverdag, hvor hvert barn føler sig set, hørt og værdsat.

Æblet er under faglig udvikling, vi arbejder os frem mod at profilere os i retningen natur og udeliv med legen i fokus.

Vi lægger stor vægt på, at du:

  • er engageret og reflekterende med godt humør og stærke relationskompetencer
  • er god til at lege og følge børnenes spor
  • vægter uderummet som læringsmiljø højt
  • tør gå foran, sætte faglig retning og tage ledelse af børnegruppen
  • er rummelig og arbejder bevidst anerkendende og inkluderende både i forhold til børn, familier og kollegaerer god til at samarbejde og indgå i professionelle læringsfælleskaber
  • er god til at videregive de gode historier og tage den nødvendige samtale
  • har et fagligt stærkt fundament og lyst til personlig og faglig udvikling
  • er ansvarlig, mødestabil, omsorgsfuld og nærværende – og kan imødekomme forandringer på en konstruktiv måde
  • kan arbejde målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og kan være medskaber af inkluderende og spændende læringsmiljøer, hvor legen er i centrum.

Du kan forvente:

  • udvikling og trivsel gennem kerneopgaven samt ikke mindst et tæt og involverende forældresamarbejde.
  • en institution i udvikling
  • høj faglighed og engagement
  • et positivt og støttende arbejdsmiljø med kvalificeret sparring
  • en dygtig personalegruppe med humor, engagement, faglighed og refleksion
  • et børnehus, der løbende har øje for udvikling af pædagogisk praksis, struktur og evaluering heraf
  • et hus med fokus på de gode overgange samt et tæt samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper, som er tæt på børnefamilierne
  • fordelagtig sundhedsforsikring og fuld forplejning

Ansøgning og ansættelsesvilkår:

Stillingen som pædagog på 34 timer, med ansættelse pr 1. november 2024.

Stillingen som pædagog på 35 timer, med ansættelse pr. 1. januar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med kvalifikationer og gældende overenskomst og i samarbejde med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.

Hvis du er interesseret i en af de to stillinger, bedes du sende din ansøgning og CV til e-mail: leder@aeblet.dk.

Åbent hus med tilmelding vil være mandag d. 16/9 fra 15.30-16.30 og tirsdag d. 17/9 fra 10-11

Ansøgningsfristen er søndag d. 29. september 2024

Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller ønsker at komme forbi, er du velkommen til at kontakte leder Stine Mjelde på tlf.: 29 26 18 60.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i Børnecentret Æblet

Vi afholder samtaler løbende, så hold dig endelig ikke tilbage.

For at ansøge til dette job send dine informationer til leder@aeblet.dk

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?