LDD >> Job >> Pædagoger til lille privat børnehus i Nærum

Pædagoger til lille privat børnehus i Nærum

Pædagoger til lille privat børnehus i NærumNu kan du blive en del af et lille dedikeret medarbejderteam. Vi søger nemlig pædagoger til vores lille hyggelige private perle midt i Nærum. Den 1. august 2024 ændrede vi os fra at være en børnehave til nu at være et lille børnehus, hvor vi har taget imod de første vuggestuebørn. Alle pladserne er snart fyldt op, så vi har brug for flere til teamet. Her er mulighed for at arbejde med både vuggestue- og børnehavebørn. Så brænder du for at tage ejerskab af ny vuggestuegruppe eller børnehavebørn, er uddannet pædagog, så kontakt os endelig.

Skyttebjerg – det lille børnehus er et sjældent lille og familiært børnehus med plads til knap 30 børn og er beliggende i hjertet af Nærum. Her er masser af parkeringsmuligheder lige udenfor døren. Vi tilbyder sundhedsforsikring og her er en bestyrelse og forældregruppe, som er meget hjælpsomme og engageret i dette lille skønne sted.

Huset, vi boltrer os i, er beliggende i et parcelhuskvarter tæt på skoven og lokalmiljøet, som vi ofte besøger. Dertil kommer, at vi har den hyggeligste, store og dejlige have fyldt med æbletræer, kroge og masser af plads.

Sommeren har budt på stor ombygning med dejlig udgang til vuggestuen, nyt lækkert badeværelse og pusleplads, nye borde og reoler samt akustikvægge og -plader. Vi har også fået nye lækre faciliteter til personalet.

Hos os vægter vi de nære relationer og det enkelte barns unikke kompetencer højt.
Gennem vores tætte samarbejde med forældrene får vi trygge børn, som vokser og udvikler sig. Vores forældre er glade for, at vi er dette lille sted, hvor alle kender alle.

Vi står midt i en spændende udvikling, og her vil være mulighed for at være med til at sætte dit præg på fremtiden. Opgaverne er mange, udover dagligdagen, skal vi også arbejde med den styrkede læreplan og vores evalueringskultur.

Vi tilbyder:

  • at du kan være med til at præge pædagogisk praksis
  • at du bliver en del af et stærkt fællesskab, som ikke kun er personalet, men også vores engagerede forældregruppe og bestyrelse som investerer meget i vores børnehus
  • en god kollegagruppe, hvor vi hjælper hinanden og bruger vores forskelligheder
  • Sundhedsforsikring og et godt arbejdsmiljø

Og vi har en forventning om at du:

  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • har lyst til at udvikle dig og huset samt tør at gå forrest
  • har god energi og bidrager med positivitet
  • trives i at arbejde selvstændigt og kan lide at skabe rammerne
  • er mødestabil og kan indgå i vagtplanen på lige fod med dine kollegaer

Lyder dette som noget for dig, da kontakt os endelig. Du kan ringe eller skrive til leder Heidi Stær (mail: Leder@skyttebjergbh.dk – tlf. 5434 6340) hvis du har spørgsmål eller vil besøge vores lille perle. Eller du kan blot, sammen med CV, uddannelsesbevis, udtalelser og andre relevante papirer, sende din motiverede ansøgning via knappen ”Ansøg”.

Vores åbningstider er alle dage mellem kl. 07:00 – 17:00, – fredag dog til kl. 16:00.

Der er tale om 2 fuldtidsstillinger på 30-37 timer med start snarest muligt.

Samtaler afholdes løbende, så hold dig endelig ikke tilbage med at sende din!

Du kan også læse mere omkring Skyttebjerg på vores hjemmeside (som dog trænger til en opdatering) https://www.skyttebjergbh.dk.

Skyttebjerg har overenskomst med BUPL, og er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD, der assisterer os med ansøgningerne til stillingen her.

To apply for this job please visit www.jobindex.dk.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?