LDD >> Job >> Leder til hyggelig og intim institution

Leder til hyggelig og intim institution

Leder til hyggelig og intim institutionHar du gåpåmod og vil hjælpe os med vores mål om at blive Sindal bedste institution. Og har du ledererfaring og sans for godt arbejdsmiljø og trivsel? Så er det dig, vi leder efter!

Din rolle som børnehuset kommende leder kræver, at du kommer med en god portion erfaring – ikke mindst indenfor den daglig drift, administration og ledelse af personale. Men din pædagogiske værktøjskasse skal også kunne klare, at du fungerer som sparringspartner for husets ansatte og i samarbejde med disse kunne sætte den pædagogiske kurs. En leder, der kan sikre tryghed, overblik, struktur og stabilitet i dagligdagen for medarbejdere, forældre og børn samt en leder, som ikke prøver at jonglere med alle bolde samtidigt, men som kan samle en enkelt bold op og få den i mål, inden den næste bold samles op. Du skal have arbejdstimer på kontoret, men også være en del af de forskellige teams i børnehave og vuggestue.

Myretuen er en privatinstitution, som drives af en forældrevalgt bestyrelse, dem skal du have tæt samarbejde med. Vi har samarbejdsaftale med Landsorganisationen De danske daginstitutioner (LDD).

I Myretuen har vi 1 vuggestuegruppe og 3 børnehavegrupper.

Vi er optaget af natur, udeliv og kreativitet, som er vores tre grundsøjler i intuitionen.

Både i vuggestuen og børnehaven er det pædagogiske grundlag bygget op om ”det gode børneliv” med stor fokus på selvhjulpenhed, og af at børnene udvikler deres nysgerrighedempati og omsorg for hinanden og vores dyr. Vi arbejder for at fremme et aktivt fællesskab. Da vi er en forholdsvis lille institution, er det også vigtigt for os, at både børn, voksne og forældre kender hinanden på kryds og tværs og bidrager til det hyggelige fællesskab i institutionen. Vi har mange arrangementer og traditioner, som vi mødes til gennem året.

Du får:

  • En hyggelig og intim arbejdsplads med gode, trofaste medarbejder og ildsjæle.
  • Deltagende og involverende forældre.
  • En aktiv bestyrelse, som du får et nært samarbejde med.
  • Tæt samarbejde med lokalsamfundet.
  • Nogle fantastiske børn at arbejde med.

Vi forventer:

  • Du har en pædagogisk uddannelse (et krav).
  • Har erfaring med faglig ledelse af pædagogisk tilbud.
  • Har erfaring med personaleledelse og budgetansvarlig.
  • Er opdateret på de formelle krav til det at drive en daginstitution – f.eks. kommunalt tilsyn, lovgivning, KVALid, Hjernen og hjertet.

Der kan være mange konstellationer og sammensætninger i dit liv, der giver ovenstående, så hvis du tænker, du kunne sætte ”flueben” ved langt de fleste punkter – så hører vi gerne fra dig!

Børnehuset Myretuen søger en ny leder, der kan starte pr. 01.02.24, ellers snarest derefter.

Sammen med din ansøgning skal du vedhæfte dit CV, uddannelsesbevis, evt. kursusbeviser og udtalelser. Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn efter gældende overenskomst mellem LDD og BUPL.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til formand Anne Ziegler på tlf. 2146 0602 eller skriv til formand@myretuensindal.dk. Du skal være meget velkommen til at komme og besøge os, og dette kan aftales med Nina Geraae på tlf.: 9623 0240.

Ansøgningsfristen er 6/3-24.

Første samtale vil ligge i marts og anden samtale ca. med en uge imellem.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

To apply for this job please visit www.jobindex.dk.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?