Starts in
25-05-2023 8:30 / 12:00
”Opbygning af en evalueringskultur”
Dorthe Filtenborg, Pædagogisk Udviklingskonsulent i LDD, afholder kurset ”Opbygning af en evalueringskultur”.
Kurset afholdes i København, Nordsjælland, Odense og Fredericia og er målrettet pædagogisk uddannet personale (pædagoger).
Kurset vil perspektivere arbejdet med at opbygge en evalueringskultur i dagtilbuddet med afsæt i de krav og forventninger, den styrkede pædagogiske læreplan stiller.
Kurset vil besvare spørgsmålene:
- Hvad er det, den styrkede pædagogiske læreplan stiller af krav til evalueringskulturen?
- Hvad er evaluering?
- Hvad er en evalueringskultur?
- Hvordan kan systematisk pædagogisk dokumentation inddrages som redskab i det evaluerende arbejde?
- Hvordan kan man arbejde med evaluering og sikre læringsmiljøer med høj kvalitet? Hvordan kan forældrene inddrages som vigtige samarbejdspartnere omkring børnenes brede læring i relation til evalueringsarbejdet?
- Hvordan kan børnene inddrages i evaluering af deres eget (børne)miljø?
- Hvordan kan dagtilbuddets professionelle læringsfællesskab arbejde med en didaktisk tilgang i evalueringskulturen?
- Hvad er det, pædagogen skal have fokus på i forhold til evaluering?
Kurset er meget intensivt og er bygget op med præsentation af krav, teori, metoder samt eksempler fra praksis, der taler ind i arbejdet med evalueringskulturen.
Kursisterne får – ved deltagelse – udleveret en sammenfatning af kursets pointer.
FAKTA OM KURSET
Program
8.30 – 9.00: Ankomst og morgenmad
9.00 – 12.00: Oplæg v. Dorthe Filtenborg
Afholdes på:
MBK Kursuscenter
Pilestræde 61
1112 Københaven K
Målgruppe
Kurset er målrettet pædagogisk uddannet personale (pædagoger), men også PAU`ere kan profitere af at deltage.
Pris
Prisen for deltagelse er kr. 450,- for ansatte i dagtilbud tilknyttet LDD og kr. 750,- for ansatte i dagtilbud, der ikke er tilknyttet LDD.
Tilmelding
Skal ske via LDD`s hjemmeside – Tilmeldingen er bindende.
På hver kursusdag er der et begrænset antal pladser.
Kurset fyldes op med deltagelse efter først til mølle-princippet, hvor ansatte i dagtilbud tilknyttet LDD har fortrinsret.
Er tilmeldingsfristen overskredet så ring til LDD`s sekretariat ved Christina Christiansen på telefon 2441 0902 og hør om, der er ledige pladser.