Ledige stillinger

Opslået: 22. maj 2026

Vi søger en udadvendt nysgerrig og legende pædagog 37 timer pr. 1. september 2026

Vi er en integreret privat institution med 44 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn, der søger dig, som brænder for dit fag og som ønsker at gøre en forskel for børn og forældre i hverdagen i vores børnehus.

Institutionen er beliggende i Rynkeby, en lille landsby beliggende mellem Kerteminde og Langeskov, hvor vi bruger området både i nærmiljøet men også omkring Kerteminde. Derudover har vi en fantastisk legeplads, hvor der er mulighed for mange forskellige lege- og læringsmiljøer, både til fordybelse men også til at børnene kan bruge deres kroppe og sanser.

Du vil blive en del af et team på 9 medarbejdere, som arbejder med børn i alderen 3-6 år og derudover har et tæt samarbejde med vuggestuens 5 medarbejdere samt den daglig ledelse.

Vores vision er:
Vi vil gennem vores værdier og faglige fundament skabe trygge og udviklende rammer, hvor fællesskabet er i fokus.

Vores værdier er:
Omsorg – respekt – tolerance – mod

Vi søger en person, som kan genkende sig selv i nedenstående.

Personlige kompetencer:

  • Har en positiv og nysgerrig tilgang til livet og andre mennesker, samt møder andre med forståelse og anerkendelse
  • Er omsorgsfuld og har gode relationskompetencer
  • Tør fejle, reflektere over egen praksis og kunne ændre praksis, når det er nødvendigt
  • Står fast på egen mening og faglig viden
  • Kan bruge PYT-knappen og komme videre, når du møder modstand
  • Er fleksibel og vil samarbejde med alle i huset
  • Kan genkende sig selv i vores vision og værdier

Faglige kompetencer:

  • Gerne være nyuddannet, men have lyst til fortsat faglig udvikling
  • Er interesseret i eller blive klogere på den neuropædagogiske tilgang samt legens egenværdi i børns trivsel og udvikling
  • Kan arbejde selvstændig, igangsætte og tilrettelægge lege- og læringsmiljøer tilpasset børnenes behov
  • Har lyst til at være i øjenhøjde med børnene, deltage i og bruge legen som pædagogisk redskab
  • Kan samarbejde og kommunikere både med forældre og kollegaer
  • Kan lide at arbejde med forudsigelige rammer og rutiner for at skabe en tryg hverdag for børnene men også i stand til at ændre kurs, når det er nødvendigt
  • Kan finde arbejdsglæde og mening med det pædagogiske arbejde, når det lykkedes at gøre en forskel
  • Har lyst til at modtage og give faglig sparring

Vi kan tilbyde:

  • Et dagtilbud, som ønsker fortsat faglig udvikling
  • Engagerede forældre, personaler samt ledelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for medbestemmelse og tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
  • Mulighed for at gøre en forskel for børn og deres familie og blive en del af et arbejdsfællesskab omkring kerneopgaven – at sikre alle børns trivsel, udvikling og dannelse
  • Et hus hvor vi hjælper hinanden på tværs af vuggestue og børnehave, når det er nødvendigt
  • Sundhedsforsikring
  • Løn efter overenskomst mellem BUPL samt Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD, som vi er medlem af

Ansøgningsfrist fredag den 12. juni 2026, kl. 12.00

Samtaler i uge 26

Er du interesseret i at høre mere om os og den ledige stilling, er du velkommen til at ringe til leder, Tove Ravnholt mellem kl. 9.00-13.00 mandag-fredag på tlf. 6539 1373 og få en snak eller aftale et besøg.


Hvem er vi:
Rynkeby private Børnehus er en integreret institution med 60 børn. Institutionen er ejet af bestyrelsen, som består af forældre til børn i institutionen. Bestyrelsen udstikker de overordnede principper for det daglige pædagogiske arbejde. Leder er ansvarlig for den daglige drift, faglig- og personaleledelse samt økonomi.

Vi ønsker, at vi er et hus der fortsat udvikler os fagligt og holder os opdateret på ny viden indenfor pædagogikken. Vi afholder interne kursus med eksterne undervisere løbende.

Bestyrelse og personalet har et tæt samarbejde og har i fællesskab fundet frem til vores vision og værdier.

Vi ønsker i den grad at styrke fællesskabet omkring huset og er man forældre til børn i huset, bakker man op om de fælles traditioner, der er i og omkring huset samt deltager i f.eks. fester og arbejdsdage.

Børnehuset samarbejder med lokalsamfundet i den grad at det giver mening for det pædagogiske arbejde.

Vi har samarbejde med det lokale plejecenter Dalsbo og Lokalrådet i Rynkeby.

For mere info se evt. på vores hjemmeside www.rynkebyprivateboernehus.dk.

Andre ledige stillinger

Pædagog til børnehaven i Æblet

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du bygger huler i regnen, laver yoga under åben himmel, går på opdagelse i naturen med nysgerrige børn og bliver inviteret med ind i fantasifulde legeuniverser, […]

Læs mere

Er du uddannet pædagog? Vil du hjælpe os med at gøre en forskel?

Vi er et lille og ret godt placeret hus, tæt på Frederiksberg Have og miljøet […]

Læs mere

Pædagog til vuggestue

Du blev pædagog, fordi du vil gøre en forskel for børn. Hos os i Børnehuset Columbus får du mulighed for at arbejde i et hus, hvor vi ikke bare taler […]

Læs mere

Pædagog søges til Børnehaven Spirehuset – et sted med nærvær, natur og nysgerrighed

Er du en pædagog med hjertet på rette sted – én der ser det enkelte barn, følger børnenes spor og trives i et fagligt stærkt og hjertevarmt fællesskab? Så vil […]

Læs mere

Er du pædagog – eller er du blevet vant til bare at følge systemet?

Vi tror på tillid frem for detailstyring og på, at stærk pædagogik vokser ud af relationer, faglig dømmekraft og mennesker, der tør bringe sig selv i spil. Derfor søger vi […]

Læs mere

Leder til Skovbørnehaven Alfely

Drømmer du om at arbejde i en lille, unik skovbørnehave – med naturen som arbejdsplads og tid til kvalitet i det pædagogiske arbejde? Så er stillingen som leder i Skovbørnehaven […]

Læs mere

Nogle kan opleve probelmer med LDD Online login. Der arbejdes på sagen

Lukket
Onsdag d. 11 marts kl. 10-13
pga. intern mødevirksomhed

Test for os

Dette er bare en test