Ledige stillinger

Opslået: 22. september 2026

Er du vores nye vuggestuepædagog i vores lille, fine oase af et teaterbørnehus?

Om dig og jobbet

Hos os i Brylle Teaterbørnehus bliver du en vigtig del af et lille hus, der er i fuld gang med at udvikle sig.

Vi er et sted, hvor der gerne må være højt til loftet, hvor idéer må prøves af, og hvor vi tror på, at børn lærer allermest, når de får lov til at lege, undersøge, bruge kroppen og være nysgerrige sammen med trygge voksne.

Lige nu leder vi efter en uddannet pædagog, som har lyst til at være en del af vores vuggestue og skabe en tryg, nærværende og sjov hverdag for vores yngste børn.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med vuggestuepædagogik, men det vigtigste for os er, at du brænder for de 0-3-årige og kan se dig selv i vores måde at være sammen med børnene på.

Du behøver ikke være teatermenneske. Men du skal have lyst til at lege med.

Måske er du musikalsk, holder af at fortælle historier, elsker at bruge din krop og mimik, eller har bare en naturlig glæde ved at skabe små fortællinger og fantasifulde øjeblikke sammen med børnene.

Hos os behøver teater ikke være en scene og et publikum. Det kan lige så godt være en bamse, der pludselig får en stemme, en sang, der bliver til en leg, nysgerrighed om følelser og grænser, eller en voksen, der tør gå ind i børnenes fantasi. Vi udvikler stadigvæk vores profil, så du vil få indflydelse på vores udvikling på lige fod med dine kollegaer, for her nyder vi frihed under ansvar.

Vi leder efter dig, der:

  • har en pædagoguddannelse og brænder for børns udvikling, trivsel og vuggestuepædagogik.
  • har blik for de helt små børns behov for nærvær, omsorg, gentagelser, tydelige rammer og trygge relationer.
  • møder børnene med varme, humor og positiv energi, og samtidig kan skabe den ro og struktur, de har brug for.
  • har lyst til at bruge musik, fortælling, teaterleg, fantasi og kreativitet i hverdagen.
  • er nysgerrig på vores teaterprofil og har lyst til at være med til at udvikle den videre sammen med os.
  • tør byde ind med idéer og tage initiativ, men også kan følge andres idéer og være en del af et fælles projekt.
  • er en stabil, fagligt engageret og ansvarlig kollega, som tager del i både de pædagogiske og praktiske opgaver.
  • trives med frihed under ansvar og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du søger sparring, når du har brug for det.
  • har en åben og professionel tilgang til forældresamarbejdet og tør tage den gode dialog, også når noget er svært.

Som pædagog hos os bliver du blandt andet en del af:

  • at skabe en tryg, nærværende og genkendelig hverdag for vores vuggestuebørn.
  • at understøtte børnenes relationer, udvikling, leg og begyndende selvhjulpenhed.
  • at skabe gode overgange og rutiner omkring fx måltider, søvn, garderobe og afleveringer.
  • at følge børnenes initiativer og samtidig sætte pædagogiske aktiviteter og lege i gang.
  • at bringe musik, fortælling, teaterleg, fantasi og kreativitet ind i hverdagen på en måde, der giver mening for de små.
  • at være med til at gøre vores teaterprofil levende i den daglige praksis.
  • at deltage aktivt i den pædagogiske udvikling af huset og bidrage med dine faglige perspektiver.
  • at indgå i et tæt samarbejde med kollegerne på tværs af vuggestue og børnehave.
  • at skabe et tillidsfuldt og professionelt samarbejde med forældrene.

Vi tilbyder

Et lille hus, hvor du ikke bare bliver én blandt mange.

Du bliver en del af en lille personalegruppe, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og løfter i flok.

Hos os får du:

  • et lille og hyggeligt hus med 8 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.
  • en hverdag med nærhed til både børn, kolleger, forældre og ledelse.
  • en pædagogisk profil, som stadig er i udvikling, og hvor der er plads til at sætte sit eget faglige og kreative aftryk.
  • mulighed for at være med til at udvikle vores teaterprofil og finde ud af, hvad den kan i arbejdet med de yngste børn.
  • en engageret personalegruppe, der gerne vil hinanden og har lyst til at udvikle vores fælles praksis.
  • et tæt og positivt forældresamarbejde.
  • en engageret forældrebestyrelse og støtteforening, som bakker op om huset og børnenes hverdag.
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Børne- og straffeattest samt referencer indhentes inden ansættelse.

Lidt om os

Brylle Teaterbørnehus er et lille, varmt og selvejende dagtilbud med plads til 8 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.

Vi tror på, at børn vokser, når voksne tager dem alvorligt.

Hos os skal der være plads til både grin, fordybelse, fjolleri, fantasi, ro og de store følelser, der følger med det at være barn.

Vi bruger teaterpædagogikken som et aktivt pædagogisk værktøj. Gennem leg, rollelege, fortælling og kreative aktiviteter arbejder vi blandt andet med børnenes sprog, følelser, konflikthåndtering, personlige udvikling og identitet, og evne til at agere som en del af et stort og stærkt fællesskab.

Hos os er der plads til barnet, der naturligt tager hovedrollen, barnet der helst vil stå lidt bag kulissen, og barnet, der gerne vil begge dele.

Hvert år skaber vi sammen med børnene en teaterforestilling for forældre og bedsteforældre. Børnene bliver inddraget i processen fra de første idéer og fortællinger til kostumer, skuespil og billetsalg.

Men teateret lever ikke kun på scenen.

Det lever også i hverdagen, når vi finder på historier, leger roller, synger, bruger kroppen eller sammen forvandler en helt almindelig tirsdag til noget lidt særligt.

Da vi er et lille hus, er vi meget sammen på tværs af vuggestue og børnehave. Det giver en særlig nærhed og mulighed for, at børn og voksne lærer hinanden godt at kende.

Vi prioriterer også det nære og åbne forældresamarbejde højt. Vores forældrebestyrelse og støtteforening er engagerede medspillere, som er med til at skabe gode rammer og oplevelser for børnene.

Har du lyst til at blive en del af vores lille hus?

Vi søger en pædagog, som har lyst til at være med til at skabe en god hverdag for vores yngste børn, og som samtidig har lyst til at være med på den rejse, vores hus er på.

Du behøver ikke kunne det hele. Det kan ingen af os.

Men du skal have lyst til at være nysgerrig, tage ansvar, lege med og udvikle dig sammen med os.

Hos os øver vi os på at være modige sammen, for her læres livet gennem leg.

Ansøgning

Send din ansøgning via linket “Ansøg” sammen med CV, uddannelsesbevis, udtalelser og andre relevante dokumenter.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende og eventuelt en dag, hvor du er sammen med os i nogle timer, for at begge parter kan mærke efter.

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at besøge huset, er du meget velkommen til at kontakte Íris Dröfn Jónsdóttir, leder af Brylle Teaterbørnehus, på telefon 5360 7115.

Brylle Teaterbørnehus er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), som assisterer os med ansættelsen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Andre ledige stillinger

Pædagog søges til Børnehuset Spiloppen 32-37 timer

Er du optaget af leg, relationer og stærke børnefællesskaber? Vil du være med til at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børn i alderen 0-6 år – sammen […]

Læs mere

Leder til Skovbørnehaven Alfely

Vi er en lille, Steiner-inspireret skovbørnehave med 22 børn og 4 ansatte, som søger en ny, praksisnær leder. Du vil hovedsageligt deltage i det pædagogiske arbejde samt varetage ledelses- og […]

Læs mere

Daglig leder til Stenløse Private Skovbørnehave

Stenløse Private Skovbørnehave er en hyggelig privat institution med omkring 20 dejlige skovbørn, hvor der er masser af hjertevarme, glæde og fællesskab. Institutionen blev grundlagt i 1970 og har i […]

Læs mere

Visionær leder til Hjallerup Børnehus. Vil du gå forrest i en institution i udvikling?

Hjallerup Børnehus er en lille, privat institution normeret til 35 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn, der søger vores kommende synlige og nærværende leder. Som leder hos os, vil du både have […]

Læs mere

Vi søger en pædagog på 35/37 timer om ugen

Svanegården er et selvejende privat børnehus, som er beliggende i Skibhuskvarteret, Odense C. Svanegården består af en vuggestue med 17 børn og en børnehave, der kan rumme op til 71 […]

Læs mere

Vi søger en pædagog med hjertet på det rette sted til vores lille og hyggelige private daginstitution. Vuggestuepædagog med interesse for pædagogisk idræt.

Vil du have et kig ind i idræt, leg og bevægelse? Nu har du chancen for at blive en del af Jellerød Børnegård – en lille privat institution, hvor faglighed […]

Læs mere

Nogle kan opleve probelmer med LDD Online login. Der arbejdes på sagen

Lukket
Onsdag d. 11 marts kl. 10-13
pga. intern mødevirksomhed

Test for os

Dette er bare en test