Ledige stillinger

Opslået: 28. november 2025

Børnehuset Evigglad Aabenraa søger en ny pædagog 37 timer ugentligt med start hurtigst muligt derefter.

Børnehuset Evigglad er privat ejet og har en afdeling i Aabenraa og en i Bov. Ledelsen består af en administrativ leder, en pædagogisk leder samt 2 daglige ledere, en i hvert Børnehus. Det er to selvstændige huse, men med samme værdier og pædagogiske grundlag. Der samarbejdes husene imellem, og der forekommer fælles arrangementer og møder.

Børnehuset Evigglad er en 0-6 års institution, der tilbyder pasning 24-7-365 dage om året, hvis forældre skulle have behov for dette. Åbningstiden er 6-18 mandag-fredag, derudover tilkøber forældrene pasning.

Børnehuset Evigglad Aabenraa åbnede 1. august 2014 og er normeret til 78 børn. Børnene er pt. fordelt på 25 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.

Som pædagog ved os, lægger vi vægt på følgende kvalifikationer: 

  • Du er uddannet pædagog og det kunne være fedt, hvis du havde erfaring indenfor småbørnspædagogik.
  • Du er god til at skabe en ramme for børnene og skabe en struktur i hverdagen, så børnene ved hvad der skal foregå.
  • Du arbejder anerkendende, ser barnet hvor det er og tager udgangspunkt i barnets ressourcer og behov.
  • Du er nærværende, omsorgsfuld og tør sætte dig selv i spil i leg og relationer med børnene
  • Du er aktivt deltagende og tør handle i praksis
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du bidrager til det gode samarbejde og understøtter en sund undringskultur, hvor vi lærer af hinandens faglighed.
  • Du formår at skabe rammer for gode dialoger med forældre og kollegaer, og kan inddrage nye perspektiver i dit pædagogiske arbejde
  • Du ser muligheder fremfor begrænsninger og handler løsningsorienteret i praksis
  • Du har viden, interesse og kan igangsætte alderssvarende aktiviteter indenfor målgruppen.
  • Du arbejder selvstændigt og har lyst til at investere noget af dig selv i børnehuset og også være med til at skabe din egen arbejdsglæde.

Hvem er vi?

Et hus med glade børn og en engageret, faglig velfunderet personalegruppe. Et hus, som arbejder ud fra, at alle børn gør hvad de kan i de læringsmiljøer de bevæger sig i. Vi er et hus der er fyldt med liv, leg, læring og humør.
Vi skaber det gode børneliv og skaber trygge rammer for børnene gennem nærvær, struktur, visualisering og har fokus på børnenes nærmeste udviklingszone.
Vi tror på at en god kultur, hvor relationer og tryghed, danner en god grobund for en udviklende arbejdsplads og en udviklende børnekultur.
Vi er et hus, hvor vi går nysgerrigt til værks overfor hinanden og vores pædagogisk praksis inkluderer, at vi tør undre os over hvorfor vi gør tingene som vi gør. På den måde optimerer vi hele tiden pædagogisk praksis og vi gør hinanden endnu bedre.

Ansøgningsfrist:

Vi holder ansøgningsfristen åben indtil den rette er fundet.

 Samtaler afholdes løbende

Stillingen er i vuggestuen ved de 2-årige børn. Teamet består af en pædagog og to medhjælpere. Du vil have tæt samarbejde med vuggestuens anden pædagog på stuen, pædagogen ved de helt små og yderligere vores pædagog ved vores græshoppegruppe, som er vores 3-årig børn.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte den daglige leder Malene Pedersen på tlf. 52 24 74 00 lokal nr. 1

Man er velkommen til at komme og se Børnehuset, vi kan dog ikke love, at vi har tiden til at vise rundt medmindre du har kontaktet os først.

Børnehuset Evigglad er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD der assisterer os med dette opslag.

Andre ledige stillinger

Vil du gøre en reel forskel? Bliv behandler hos Projekt Menneske

  Vi søger en engageret og fagligt stærk behandler til vores rusmiddelbehandling i arresthusene i Slagelse, Kalundborg og Næstved (Institution Arrester Øst). Stillingen er tidsbegrænset fra 1. januar 2026 til […]

Læs mere

Leder søges til Pedersborg Børnehus, Sorø

Pedersborg børnehus er en privat, integreret institution, med 3 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Vi er et hus der vægter faglighed og ønsker udvikling og fremdrift, hvor traditioner og stærkt fællesskab […]

Læs mere

Det private børnehus Den magiske gryde søger en fagligt stærk og omsorgsfuld pædagog til en fast stilling i vores børnehave

        Brænder du for at skabe trygge, udviklende og legende fællesskaber for børn, så er du måske den pædagog vi søger til vores skønne børnehus. Stillingen er […]

Læs mere

Er du den nye leder til vores lille fine oase af et teaterbørnehus i Tommerup ?

Om Brylle Teaterbørnehus Brylle Teaterbørnehus er et lille privat dagtilbud med plads til 8 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Vores hverdag er fyldt med leg, kreativitet, fællesskaber, rutiner, ro og hverdagslæring […]

Læs mere

Pædagog til en sjælden og særlig unik lille perle i Nærum (genopslag, når nogle drømme forfølges giver det mulighed for indfrielse af andres drømme…..)

Er du pædagog, nyuddannet eller fuld af erfaring, og fristes du til at blive en del af et lille privat børnehus med dejlige børn, en charmerende […]

Læs mere

Kost- og ernæringsassistent/kok søges til Vuggestuen Mariehøj

Genopslag – vi søger stadig den helt rette kollega Vil du være med til at give børn en sund og god start på livet – gennem gode madoplevelser og nærværende […]

Læs mere

Test for os

Dette er bare en test