LDD >> Bestyrelseskursus – Private institutioner – Odense

Bestyrelseskursus – Private institutioner – Odense

LUKKET FOR TILMELDINGER!

 

Bestyrelseskurser efterår 2024

Kære institutioner og bestyrelsesmedlemmer!

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) har en lang tradition for at sikre, at bestyrelserne i de mange tilknyttede institutioner uddannes bedst muligt til det vigtige arbejde det er at sidde i en bestyrelse. Derfor prioriterer LDD bestyrelseskurser højt.

Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at have et overblik over, hvilke kompetencer, rettigheder og forpligtelser bestyrelsesmedlemmer i en privat eller selvejende institution har. Det kan dog være svært at forholde sig til, hvem der bestemmer hvad, hvorfor og hvordan, da det er vigtigt, at bestyrelsen ikke begynder at blive operationelle og blander sig i den daglige drift af institutionen. På kurserne får bestyrelsen den korrekte, relevante og vigtige introduktion til bestyrelsesarbejdet og dets rammer. Dette og meget mere bliver rundet som et led i kurset.

I institutionerne holdes der bestyrelsesvalg hen over hele året, og dermed kommer der også løbende nye bestyrelsesmedlemmer, derfor udbyder LDD disse kurser fordelt på foråret og efteråret.

LDD er nu atter klar med flere bestyrelseskurser specielt rettet mod selvejende institutioner med enten driftsaftale eller privatdrevne, og I kan allerede nu sætte kryds i kalenderen samt tilmelde jer. Nogle af kurserne er der, allerede inden invitationen er udsendt, kommet tilmeldinger til.

Tilmeldingerne til de kommende kurser modtages og registreres løbende, og flere kurser kan hurtigy være tæt på at lukke for yderligere tilmeldinger, mens nye kurser til gengæld bliver oprettet.

Vi opfordrer til, at bestyrelsen sammen med institutionens ledelse deltager i kurserne, så bestyrelsen og ledelsen altid er klædt ordentlig på til opgaven samt løbende opdateres ift. bestyrelsesarbejdets rammer mv.

Vær opmærksom på, at kurserne har fokus efter, om de er beregnet på privat drevne institutioner eller selvejende institutioner med driftsaftale med kommunen. I mange tilfælde kan man dog også få udbytte af kurset, selvom det måske ikke lige netop er rettet mod den type institution, man kommer fra. Dog skal man være opmærksom på, at kurserne i hovedtræk vil omtale den målgruppe, der er for kurset.

Sted

Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48
5000 Odense C

Program

Kurset giver inspiration til et positivt og struktureret bestyrelsesarbejde, hvor afklaring af kompetenceområder giver bestyrelsesmedlemmerne et godt afsæt til at deltage i bestyrelsens arbejde. Kurset indeholder bl.a. følgende emner:

  • Introduktion til bestyrelsesarbejdet i selvejende/private daginstitutioner
  • Lovgivningens rammer
  • Bestyrelsens samarbejde og samspil med den daglige ledelse
  • Vedtægternes betydning og status mv.
  • Tavshedspligt: Hvorfor og hvordan?
  • Forskellen mellem ”principper” og ”konkrete handlinger”
  • Arbejde både politisk og sagsorienteret, hvor det er relevant
  • Bestyrelsens ansvar som virksomhedens politiske niveau ift. at have en operationel ledelse
  • Samarbejde med udgangspunkt i de enkelte medlemmers kompetencer
  • Målrettet anvendelse af bestyrelsesmøderne
  • Inspiration til at få skabt en god mødekultur

Tidsplan

17.30-18.15       Spisning

18.15                 Kursus – afbrudt af kort kaffepause

21.00                 Kurset slutter

Deltagerne er velkomne til at medbringe institutionens vedtægter, driftsaftale/godkendelsesskrivelse, bestyrelsens forretningsorden mv. til kurset.

Målgruppe

Bestyrelsesmedlemmer, ledere, medarbejdere og andre interesserede i bestyrelsesarbejdet i private og selvejende daginstitutioner.

Kursusmateriale

Der udleveres kopi af bl.a. de anvendte slides.

Pris

For medlemmer af Danske Daginstitutioner: kr. 475,00 pr. pers. inkl. en middagsret med 1 øl/vand, kaffe/te samt kursusmateriale.
For ikke-medlemmer: er prisen kr. 695,00 inkl. en middagsret med 1 øl/vand, kaffe/te samt kursusmateriale.

Alle priser er ekskl. moms.

Tilmelding

Skal ske via hjemmesiden LDD.DK under kurser/aktiviteter – Tilmeldingen er bindende.

(Skriv gerne alle deltagere på én tilmelding/blanket.)

Vær opmærksom på, at særlige forhold vedr. fødevareallergi, religion mv. skal oplyses til LDD senest 14 dage før kurset afholdes. Vi tager forbehold for eventuel ekstraopkrævning, hvis særlige kosthensyn mv, betyder ekstraudgifter til kursusstedet.

Vi kan ikke love, at vi kan efterkomme alle ønsker til forplejning, men vi gør gerne et forsøg.

Yderligere oplysninger

Henvendelse til Landsorganisationen Danske Daginstitutioner på tlf. 32 95 32 30 eller via hjemmesiden WWW.LDD.DK.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er fastsat af hensyn til, at aftaler med kursusstedet skal kunne overholdes. Pladser besættes efter ”først til mølle”-princippet, dog har institutioner, der er er i fuld administration hos LDD, fortrinsret, herefter institutioner, der er i delvis administration, efterfulgt af institutioner med almindeligt medlemskab af LDD og til sidst eventuelt øvrige.

Skulle tilmeldingsfristen være overskredet – så ring til Christina Christiansen på tlf. 24 41 09 02 og hør, om der er ledige pladser!

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?