Ledige stillinger

Opslået: 14. november 2025

Pædagog til en sjælden og særlig unik lille perle i Nærum (genopslag, når nogle drømme forfølges giver det mulighed for indfrielse af andres drømme…..)

      

 

Er du pædagog, nyuddannet eller fuld af erfaring, og fristes du til at blive en del af et lille privat børnehus med dejlige børn, en charmerende gammel lille villa og en skøn stor have på en villavej i Nærum? Du skal helst brænde for børnehavebørn, da det er den gruppe du tilknyttes; men da vi er et lille hus, hjælper alle hinanden.  

 

Skyttebjerg, det lille børnehus er et sjældent lille og familiært børnehus med plads til knap 30 børn, og beliggende i hjertet af Nærum. Her er masser af parkeringsmuligheder lige udenfor døren, vi tilbyder en sundhedsforsikring og har en bestyrelse og forældregruppe, som er meget hjælpsomme og engageret i dette lille skønne sted. Vi har traditioner, som vi holder af, men vi er også meget nysgerrige og imødekommende overfor nye ideer.

 

Huset, vi boltrer os i, er beliggende i et parcelhuskvarter tæt på skoven og lokalmiljøet som vi ofte besøger. Vi har den hyggeligste, store og dejlige have – med kroge, æbletræer, legehuse, stier og meget andet. Og så er vi et lille hus fyldt med nærvær, varme og engagerede voksne, og hvor alle kender alle.

Vi vægter de nære relationer og det enkelte barns unikke kompetencer højt. Nærhed, nærvær, leg og fællesskab er vigtigt hos os. Gennem vores tætte samarbejde med forældrene ønsker vi trygge børn, som vokser og udvikler sig. Vores ambition er at give børnene en meningsfuld hverdag fyldt med leg, kreativitet og natur.

 

Det er vigtigt for os, at du er fleksibel og nysgerrig på både hverdagen, børnene og kollegaer samt initiativrig og med åbent positivt sind. Desuden er det afgørende at du – udover at være mødestabil, fleksibel og engageret – har et godt overblik og kan tage ansvar for den gode struktur i hverdagen. En hverdag, hvor du har stor mulighed for både at præge og udvikle det pædagogiske miljø.

 

Ligesom vi viser interesserede begejstrede forældre rundt, så viser vi også gerne dig huset. Og når du først har mødt os og vores lille perle, så håber og tror vi, at du bliver fristet😊

 

Er du uddannet pædagog, så hører vi meget gerne fra dig og imødeser din motiverede ansøgning på ”Leder@skyttebjergbh.dk”. Sammen med ansøgningen bedes du vedhæfte dit CV, uddannelsesbevis, udtalelser og andre relevante papirer.

 

Vores åbningstider er alle dage mellem kl. 07:00 – 17:00, – fredag dog til kl. 16:00.Her er tale om en fast stilling på mellem 30 og 35 timer (vi vil gøre, hvad vi kan for at imødekomme dit ønske) som er ledig til besættelse nu. Samtaler afholdes løbende – og så hurtigt som muligt – så hold dig endelig ikke tilbage med at sende din ansøgning. Ønsker du at høre yderligere om huset, om jobbet – eller ønsker du at besøge vores lille perle kan du kontakte leder Heidi Stær på tlf.: 45801803 og aftale tid. Du kan også læse mere omkring Skyttebjerg på vores hjemmeside: https://www.skyttebjergbh.dk (hjemmesiden er ikke helt opdateret; men giver alligevel et fint indtryk af vores lille børnehus)

Skyttebjerg har overenskomst med BUPL, og er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.

 

                            

 

 

Andre ledige stillinger

Kost- og ernæringsassistent/kok søges til Vuggestuen Mariehøj

Genopslag – vi søger stadig den helt rette kollega Vil du være med til at give børn en sund og god start på livet – gennem gode madoplevelser og nærværende […]

Læs mere

Det private børnehus Den magiske gryde søger en fagligt stærk og omsorgsfuld pædagog til en fast stilling i vores børnehave

        Brænder du for at skabe trygge, udviklende og legende fællesskaber for børn, så er du måske den pædagog vi søger til vores skønne børnehus. Stillingen er […]

Læs mere

Vil du gøre en reel forskel? Bliv behandler hos Projekt Menneske

  Vi søger en engageret og fagligt stærk behandler til vores rusmiddelbehandling i arresthusene i Slagelse, Kalundborg og Næstved (Institution Arrester Øst). Stillingen er tidsbegrænset fra 1. januar 2026 til […]

Læs mere

Pædagog med engagement, faglighed og nysgerrighed søges 30 timer til Nørre Alslev Private Børnehus

Drømmer du om arbejdsfællesskab og et hjertevarmt hus med 52 skønne børn? Er du en pædagog som arbejder udviklingsorienteret og har fokus på relationer og samspil? Så er det nu […]

Læs mere

Børnehuset Evigglad Aabenraa søger en ny pædagog 37 timer ugentligt med start hurtigst muligt derefter.

Børnehuset Evigglad er privat ejet og har en afdeling i Aabenraa og en i Bov. Ledelsen består af en administrativ leder, en pædagogisk leder samt 2 daglige ledere, en i […]

Læs mere

Leder søges til Pedersborg Børnehus, Sorø

Pedersborg børnehus er en privat, integreret institution, med 3 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Vi er et hus der vægter faglighed og ønsker udvikling og fremdrift, hvor traditioner og stærkt fællesskab […]

Læs mere

Test for os

Dette er bare en test